Materialerne til vores skiltesystemer er nøje udvalgt. Vi lægger stor vægt på, at vores skiltesystemer fremstilles i materialer som er solide, langtidsholdbare og så vedligeholdelsesfrie som muligt. Vores skilteløsninger skal kunne stå ude i det skandinaviske vejr 365 dage om året samt kunne anvendes i miljøer med meget hård brug og klare at få nogle knubs.

Nedenfor har vi samlet de forskellige materialer, som vi anvender til fremstillingen af vores skilteløsninger. Vi forklarer, hvad de forskellige materialer er, samt hvorfor vi har valgt at anvende netop disse materialer til vores skiltesystemer.

Søvandsbestandigt aluminium

Alle vores skilteplader er udført i søvandsbestandigt aluminium.

Hvorfor aluminium?
Vi har valgt at anvende søvandsbestandigt aluminium til vores skilteplader, da aluminium er et yderst stærkt slagfast og holdbart materiale i forhold til sin vægt. Aluminium er et meget vejrbestandigt materiale også selvom det er overfladebehandlet. Aluminium kræver ingen vedligehold, det kan så at sige stå ude i alt slags vejr – uden at det ruster og rådner.

Hvad er aluminium?
Aluminium er et grundstof med den kemisk betegnelse Al. Det er et sølvhvidt letmetal med en vægtfylde på 2,7. Aluminium er det almindeligste metal på Jorden og udgør 7 % af jordskorpen. Aluminium har en god holdbarhed. Det skyldes, at der på aluminiumsoverfladen dannes et ganske tyndt gennemsigtigt lag (ca. 0,01my) af aluminiumoxid, som forhindrer f.eks. vand i at komme direkte i berøring med aluminiumoverfladen.

Varmgalvaniseret stål

De fleste af vores skiltedele er fremstillet af varmgalvaniseret stål, blandt andet vores undervogne til vores Easy Roll skiltefødder, vores skiltegalger samt diverse beslag.

Hvorfor varmgalvaniseret stål?
Vi har valgt varmgalvaniseret stål, fordi det er et af de bedste korrosionsbestandige materialer på markedet.

Vores skilte står ofte på steder, hvor de bliver udsat for lidt af hvert – og det skal de kunne holde til!

Hvad er varmgalvaniseret stål?
Varmgalvanisering er en kemisk proces, hvor stål får en zinkbelægning, som forhindrer stålet i at ruste. I den kemiske proces sker der en legering mellem stålet og zinken, hvor zinken faktisk ruster og danner zinkoxid, som beskytter stålet mod fremmede elementer, der ellers ville kunne få det til at ruste. I begyndelsen fremstår varmgalvaniseret stål skinnende, men over tid bliver overfladen tiltagende mat. Mindre skader i overfladen reparerer sig selv som en funktion af den galvaniske proces.

Beton

Vores unikke skiltefod og -holder – Easy Roll består af en klods lavet af beton. Vi får vores betonklodser specialfremstillet hos en underleverandør som er specialist på området.

Hvorfor beton?
Der er flere grunde til, at vi har valgt at fremstille vores skiltefod i beton. Først og fremmest fordi det er et tungt materiale, hvilket er vigtigt for os, da skiltefoden skal kunne holde skiltet på plads og stabilt i selv meget blæsende vejr. Derudover har beton også en utrolig høj trykstyrke, hvilket er et stort plus i det offentlige rum, hvor produkter skal kunne klare hverdagens ”knubs”. Beton udmærker sig desuden ved at være formbart under støbningen. En egenskab vi har udnyttet til vores Easy Roll. Dens runde form er bestemt ikke en tilfældighed – men er nøje udvalgt. Easy Roll’ens runde form gør nemlig, at påkørsler og lign. både tager og volder mindre skade, end hvis den havde været firkantet. Sidst men ikke mindst er beton yderst vejrbestandigt og kan stå ude året rundt.

Hvad er beton?
Beton består af cement, sand, sten og vand. Blandingsforholdet angives vægtandele af de tre første bestanddele. Vandmængden anvendes til at regulere styrken – mindre vand giver højere styrke.

Pulverlak

Vi samarbejder med en professionel pulverlakeringsvirksomhed, så hvis I ønsker at få jeres skilteplader pulverlakeret i en bestemt Ral-farve, er dette muligt.

Hvorfor pulverlakering?
Der er mange gode grunde til at vælge pulverlakering som overfladebehandling. Vi har bl.a. valgt at tilbyde pulverlakering, fordi det giver en rigtig flot og ensartet finish, som er særdeles ridse- og slagfast. Derudover har pulverlak en meget høj korrosionsstabilitet og er yderst vejrbestandighed. Og sidst med ikke mindst indeholder pulverlak ingen skadelige opløsningsmidler og er skånsomt mod miljøet i forhold til andre overfladebehandlinger.

Hvad er pulverlak?
Som udgangspunkt er pulverlak tørt pulver. Pulverlakering foregår ved, at det tørre pulver blæses på et emne med en pulverpistol. Emnet hænger på et conveyor-anlæg som har minuspol, når pulveret blæses ud gennem pulverpistolen oplader pistolen pulverets partikler til pluspol, og således hæfter pulverpartiklerne sig fast på emnet – præcis ligesom en magnet hæfter sig fast til stål.

Når emnet er færdigsprøjtet og er dækket til af det tørre pulver, sendes det igennem en ovn, hvori det opvarmes til 180-200°. Hærdetiden afhænger af emnets tykkelse og pulvertypen der anvendes.

Pulveret flyder sammen og danner et hårdt ensartet lak-lag. Lagtykkelsen vil som standard ligge mellem 70–120my.