Fraktionsskilte til Vejens nye genbrugsplads (juni 2020)
Vejen kommune står for driften af kommunens 3 genbrugspladser i hhv. Vejen, Brørup og Rødding.
Vi har siden 2014 af flere omgange leveret skilteløsninger til kommunens 3 genbrugspladser.
I marts 2020 blev vi igen kontaktet af Vejen kommune, som gerne vil have os til at levere skilte til dem igen. Denne gang til deres helt nye genbrugsplads på Koldingvej 30A i Vejen.
Kommunens pladspersonale og brugere er rigtig glade for de nuværende skilte med sølv/grøn skiltelayout og billede(r) af, hvad der må komme i den pågældende fraktion.
Kommunens ønske var derfor at fortsætte med det nuværende skiltelayout og koncept, som vi leverede til dem tilbage i 2014 på den nye plads i Vejen. Og det er faktisk blot finjusteringer her og der, som har været nødvendige på et par fraktioner – eksempel vis har ”Blød PVC” ændret navn til ”Til nedgravning”.
En ny og smart tilføjelse er der dog sket med kommunens skilte - løse fraktionsnumre!
Kommunen havde et stort ønske om at få deres fraktioner til at stå i nummerorden (1, 2, 3, 4, 5...) på den nye plads i Vejen. Men samtidig ville de stadig gerne have muligheden for at kunne bytte rundt på fraktionernes placering på genbrugspladsen.
Dette har vi løst ved at designe nogle små nummerskilte på 140x100mm som passer i størrelse og layout til kommunens fraktionsskilte. Når kommunen skal bytte rundt på 2 fraktioner – skal de blot løsne de 2 skruer og skifte det løse fraktionsnummer på skiltene.
Brugerne vil på den måde altid møde fraktionerne i nummerorden 1, 2, 3, 4, 5... og derudaf.
Planen er, at de løse fraktionsnumre også skal indføres på kommunens 2 øvrige pladser i den nærmeste fremtid.
Kommunens helt klare mål er at gøre de 3 pladser så ensartede som muligt således, at brugerne bliver mødt af ensartethed og vil opleve genkendelighed uanset, hvilken genbrugsplads i kommunen de besøger.
Skilteløsningen på Vejens nye genbrugsplads
På den nye genbrugsplads i Vejen har vi leveret og monteret følgende skilteløsninger:
Ved genbrugspladsens 18 nedsænkede containere har vi monteret vores standard skilt (stor) i vores stationære beslag Ø60x450mm.
Ved pladsens fritstående containere og siloer har vi monteret 15 af vores standard skilt (stor) på vores smarte Easy Roll Heavy.
Til pladsens øvrige fraktioner i og uden på bygninger har vi leveret løse skilteplader til montering på væg eller mur.
Derudover har vi leveret 4 stk. af vores smarte redskabsstation på Easy Roll. 2 stk. med redskabsholdere på begge sider og 2 stk. med redskabsholder på den ene side og sækkeholder på den anden.
Vi har sørget for opsætning af det grafiske layout og printarbejdet af skiltepladerne.